Jo, brugerne kan altså godt finde ud af at scrolle

Jeg har igennem årene periodisk stået i den situation, at en kunde har forlangt, at deres nye hjemmeside ikke måtte have scrollbars på siden. Og selv om jeg inderligt har forklaret kunden, at det altså ikke betød det helt store, at der var scrollbars på siden, så har der desværre været et par enkelte situationer, hvor mine fantastiske overtalelsesevner ikke var nok. 🙂
Med det resultat, at vi har været nødsaget til at implementere et webdesign, som ikke var optimalt.

Der er heldigvis dygtige mennesker, der specialiserer sig i at undersøge den slags. I en undersøgelse foretaget af XC Partners når man frem til den logiske konklusion, at det ikke gør noget, at man som bruger skal scrolle på en hjemmeside for at læse indholdet. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af eye tracking, og det interessante er, at man faktisk fandt ud af, at brugerne forventer at se en scrollbar, og derfor leder efter den som en indikator på hvor lang siden er. Så hvis den ikke er der, så kan det vise sig at være mere forvirrende.

De når i øvrigt frem til følgende interessante konklusioner:

  • Less is more
    Der er en tendens til, at mange virksomheder placerer så mange informationer i den øverste del af siden – dvs. den del, der er i syne når man åbner siden – men i analysen når man frem til, at det er bedre ikke at have så mange informationer, og i stedet gøre det synligt for brugeren, at der er flere informationer længere nede på siden (hvilket er i modstrid med Googles resultater – så hvad skal man stole på??)
  • Markante horisontale bokse afskrækker brugerne fra at scrolle
    De horisontale bokse får det til at se ud som om hjemmesiden stopper.
  • Undgå brugen af inline scrollbars
    Det ved de fleste sandsynligvis godt – undgå at bruge eksempelvis Iframes, der resulterer i en indlejret scrollbar. Det vil blot forvirre brugerne.

Du kan læse mere på deres blog, som er lige her: http://www.cxpartners.co.uk/thoughts/the_myth_of_the_page_fold_evidence_from_user_testing.htm.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s