W3C og WCAG tilgængelighed i CMS-produkter

I Bleau er vi netop blevet færdige med besvarelsen af endnu et udbud til en unavngiven dansk myndighed. Og straks derefter ligger det næste udbud og venter på at blive besvaret – ofte med de samme spørgsmål blot formuleret anderledes. 🙂

I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at blive en lille smule forundret. Tag nu eksempelvis kravene om overholdelse af W3C- og WCAG-tilgængelighed. Don’t get me wrong – jeg mener, at overholdelsen af disse krav er vigtige, og det er ofte noget, som overses eller nedprioriteres i projekter.

Men det er jo ikke sådan, at kravene ændrer sig hver eneste dag/uge/måned. Og det er jo heller ikke fordi, at CMS-produkternes overholdelse af samme kriterier ændrer sig hver eneste dag/uge/måned. Så hvorfor er det nu lige, at hver eneste udbud anvender sin egen metode til at håndtere besvarelsen af disse krav? Hvorfor er det, at man ikke kan blive enige om at anvende samme skabelon? Jeg mener – det er jo ofte de samme konsulenter, der går igen i rådgivningsfasen. Kunne man da ikke her blive enige om, at vi anvender nøjagtig samme skema?

Eller endnu bedre: Måske skulle CMS-producenterne blive dygtigere til at dokumentere om de rent faktisk overholder disse kriterier? Og måske skulle de sørge for, at påpege ændringer til overholdelsen af disse kriterier i forbindelse med opdateringer af standardproduktet? Det ville tage dem ganske kort tid at opdatere den slags dokumentation, og det ville også synliggøre producenten som en CMS-producent, der tager sit sociale ansvar alvorligt.

Og helt perfekt: Måske kunne CMS-producenterne og rådgivningskonsulenterne sætte sig sammen og blive enige om et fælles format? F.eks. at man anvender de officielle checklister fra W3C, og at man bruger samme skema på samme sprog?

Jeg ved naturligvis godt, at vi implementeringskonsulenter også skal sørge for at overholde kriterierne, og det ikke kun er CMS-producentens ansvar. Men ovenstående ville lette vores arbejde en del. Vi bruger i forvejen hundredvis af timer på at besvare udbudsmateriale – gang det op med antal besvarelser i et udbud, og så får vi et kolossalt spild af ressourcer i den danske konsulentbranche. Det må kunne gøres mere elegant.

NB! Det er tidlig lørdag morgen, og jeg skal i gang med at besvare udbud. 🙂

Advertisements

2 thoughts on “W3C og WCAG tilgængelighed i CMS-produkter

  1. Vi bruger samme skema hver gang. På engelsk så det både kan bruges nationalt og internationalt.

    Jeg synes at itst’s (RIP) guide er fin, men ikke til en kravspecifikation. Det er den for usystematisk til

    Lars Pedersen, CMS analytiker

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s