Publicer nyheder fra din hjemmeside til Facebook og Twitter med RSS Graffiti

Publicer nyheder fra dit CMS til Twitter og FacebookJeg er generelt ikke den store fortaler for, at man automatisk publicerer informationer fra sit CMS til Facebook og Twitter. Det bedste eksempel på, hvad man efter min mening ikke bør gør er, når visse kommuner (ingen nævnt – ingen glemt) vælger automatisk at publicere alle deres nyheder til deres Facebook sider og til Twitter. Det giver naturligvis deres brugere mulighed for at følge med i, hvad kommunen foretager sig på alle mulige områder, men det er vist alligevel kun interessant for kommunens medarbejdere og politikere?

I visse tilfælde giver det dog rigtig god mening, at publicere informationer samtidig – så de kommer ud på hjemmesiden, Facebook, Twitter og det mobile website. Så længe man husker, at informationerne skal være relevante for og målrettede til de brugere, som anvender de forskellige kanaler.

Det er ganske få CMS-produkter, som giver mulighed for at publicere ud til flere kanaler samtidig. Jeg tror endnu ikke, at jeg har set et CMS-produkt med knappen “Send til Twitter”. Omvendt, er det ikke svært at få dem til at gøre det.
Man kan  – som jeg ser det – vælge at anvende to forskellige strategier i forbindelse med automatisk publicering til sociale medier. Enten beder man en udvikler om at lave en udvidelse til CMS-produktet, så det automatisk overfører data, eller også anvender man et standardprodukt.

Udvikling af funktionalitet til et CMS

Moderne CMS-produkter har et API, og det har Facebook naturligvis også. Der er derfor mulighed for at hente informationer ud fra CMS’et, og publicere disse som statusbeskeder på brugerens Facebook-profil, og til eksempelvis virksomhedens Facebook Page.

Nu skulle man jo tro, at alt var fryd og gammen! Men nej:

  • At lave en Facebook-applikation, der poster til din egen profil er nemt. At lave en Facebook-applikation, der poster til en virksomheds Facebook Page er mere besværligt. Årsagen til dette er, at applikationen skal have rettigheder til at poste statusbeskeder til virksomhedens Facebook Page. Det burde være nemt, men det er det ikke – man skal igennem en bøvlet proces, hvor man skal holde tungen lige i munden. Check dette link for mere information: http://weblogs.asp.net/james_crowley/archive/2011/02/03/posting-to-facebook-page-using-c-sdk-from-quot-offline-quot-app.aspx.
  • Facebook er en dynamisk virksomhed, som udvikler sig hurtigt. Det er på mange måder en god ting, men hvis man benytter Google til at søge efter information om Facebooks API, så kan man konstatere én ting, som er lidt skræmmende, hvis man er udvikler (og hvis man er kunde!). Facebook ændrer konstant på deres API. De tilføjer nye ting, og ændrer på eksisterende funktionalitet. Det skaber en masse ny funktionalitet, men det betyder også, at der vil være behov for efterfølgende opdateringer til kørende løsninger.

Farvel til programmering – goddag til standardsoftware!

Et alternativ til specialudvikling er at anvende standarder og standardsoftware. I stedet for at programmere en specialudviklet applikation, så fokuserer man i stedet på at udvikle et RSS-feed, som jo har den fordel, at det kan læses af alle. Dermed kan man hurtigt eksportere sine data til alle mulige forskellige kanaler.  De fleste CMS-produkter har allerede mulighed for at eksportere som RSS, og ellers er det hurtigt at lave.

Facebook har en funktion til automatisk import af RSS-feeds. Men det fungerer ikke! I det mindste ikke for mig. I stedet faldt jeg over et ganske fremragende – og gratis – produkt. Det hedder RSS Graffiti, og du kan læse mere om produktet her: http://www.rssgraffiti.com.
(Selv om programmet er gratis, så vil udviklerne bag sikkert være rigtig glade for en lille donation…)

Kort fortalt, så giver RSS Graffiti dig mulighed for at sende statusbeskeder til henholdsvis Facebook og Twitter. Du tager et eksisterende RSS-feed, peger RSS Graffiti ind på dette feed, og så håndterer programmet resten. Har du billeder og andre multimedier i dit RSS-feed, så importeres disse også. Fremragende!

Det bedste er dog, at softwaren hele tiden videreudvikles. Ikke fordi der konstant kommer en masse nye funktioner – men fordi udviklerne bag dermed hele tiden holder styr på Facebooks API, og derfor sikrer, at så længe dit RSS-feed er der, så bliver dette feed også eksporteret til Facebook og Twitter. Man uddelegerer så at sige denne opgave til andre.

Udover ovenstående, så indeholder produktet også følgende funktioner:

  • Du behøver ikke nøjes med et RSS-feed og en Facebook Page. Du kan tage fat på flere feeds, og du kan eksponere til flere forskellige Pages. På den måde bliver RSS Graffiti til en central, hvorfra du styrer, hvorledes dine informationer publiceres. Har du eksempelvis to forskellige feeds og én Facebook Page, så kan RSS Graffiti kombinere begge feeds.
  • Du kan selv bestemme, hvor ofte dine RSS-feeds skal checkes.
  • Du kan bestemme hvor mange posts, der skal foretages ad gangen. På den måde risikerer du ikke at komme til at spamme dine brugere med 15 opdateringer på én gang.
  • Du kan bestemme den tid, der skal gå, fra du publicerer nyheden på hjemmesiden, til den er tilgængelig på Facebook.
  • Du kan integrere automatisk med henholdsvis Twitter og Bit.ly.
  • Der er mulighed for at styre, hvorledes de enkelte beskeder kommer til at se ud på Facebook

Hvordan gør jeg så?

Inden du gør noget som helst, så skal du naturligvis sørge for, at de informationer, du gerne vil publicere, er tilgængelige som RSS-feed. Og du skal sørge for, at dette RSS-feed er validt. Du kan checke dette ved at paste URL’en til dit RSS-feed ind i følgende validator: http://validator.w3.org/feed/. Du skal naturligvis også have en Facebook Page!

Husk også at checke for om RSS-feedet indeholder tilstrækkeligt med informationer. Dynamicweb CMS indeholder eksempelvis en standard RSS-funktion, som ikke eksponerer ret mange data, og det betyder, at for eksempel billeder ikke automatisk bliver eksponeret. I så tilfælde mener jeg, at det er bedre at få udviklet et ordentligt feed, som indeholder de nødvendige informationer.

For at installere RSS Graffiti skal du blot gøre følgende:

  1. Log ind på Facebook
  2. Åben RSS Graffiti: http://apps.facebook.com/rssgraffiti/.
  3. RSS Graffiti kan selv undersøge, hvor mange Facebook sider, som du er administrator af. Den lister disse til venstre, og du har nu mulighed for at vælge en eller flere af disse.
  4. Herefter paster du URL’en på dit RSS-feed ind. Du har mulighed for at previewe feedet, inden du gemmer.
  5. Herefter gemmer du.

Du kan naturligvis vælge at modificere indstillingerne yderligere. Det gør du blot ved at vælge dit nye feed, og klikke ‘Edit’.

Hvad nu?

Din eksport kører nu automatisk, og vil forhåbentlig gøre det i lang tid. Du kan nu begynde at fokusere på, om du opnår det, du gerne vil. Facebook stiller værktøj til rådighed, som giver mulighed for at måle, hvor mange brugere, som ser dine beskeder, og hvor mange, der går videre til dit website. Og husk at sætte Google Analytics op, så den foretager målinger på effekten af besøg fra Facebook.

Hvis du har erfaring med RSS Graffiti (eller hvis du får det), så lad mig høre om det. Tegner jeg et for rosenrødt billede? 🙂

Advertisements

5 thoughts on “Publicer nyheder fra din hjemmeside til Facebook og Twitter med RSS Graffiti

  1. Hej Peter,

    Jeg kender ikke RSS Graffiti, men har før benyttet twitterfeed til at publicere feeds i Facebook og twitter.
    Ved du hvor forskellene ligger på de to – og om der er nogen egentligt ud over navnet?

  2. Hej Regin,

    Twitterfeed kendte jeg faktisk ikke i forvejen. 🙂

    Som jeg kan se det, så ser det ud til at være nøjagtig det samme, de gør. De kan begge publicere til Facebook og Twitter, og de tager et RSS-feed.

    Er du tilfreds med Twitterfeed?

    Peter

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s